Gartner

Hvad kan en gartner gøre for dig?

At have en gartner slår dig måske som noget, der tilhører en anden tid eller en anden kultur. Eller som noget, kun de velbeslåede er dekadente nok til at benytte sig af. Samtidig kender du garanteret også det der med, at haven vokser fra dig. Du kigger væk blot et øjeblik, og pludselig er der mælkebøtter og tidsler overalt igen. Selvom det kun er et par uger siden du gennemgik bede og plæner minutiøst. Dine træer vokser vildt og skævt og din hæk ligner efterhånden en vild busk. Dine bede ligner nærmere miniatureudgaver af vilde engområder end det velplejede bed, du planlagde og plantede sidste år. Så måske er det på tide, at du genovervejer din holdning til at have en gartner.

Gartnere kan mere og andet end at trimme

En gartner er nemlig ikke nødvendigvis uden for din økonomiske rækkevidde eller irrelevant for den livsstil, du har. Måske har du travlt på arbejde og svært ved at få skabt den tid i kalenderen, som du har brug for, for at kunne passe din have. I det tilfælde bliver din have hurtigt en stressfaktor frem for et åndehul i hverdagen – og så giver det altså mening, at overveje en gartner. For gartnere tilbyder i dag mange forskellige services. Så hvis det bare er hjælp til at få slået græsset, kan du nøjes med at bestille dét. Så kan du selv hygge dig med at beskære dine roser.

Bor du i Slagelse eller et andet sted på Vestsjælland, har du gode muligheder for at finde den løsning, som er helt rigtig for dig hos Slagelse Haveservice. Men hvad kan en gartner hjælpe dig med? Sikkert mere end du lige går og tror. Nogle af de typiske services er: Fældning og beskæring af træer og buske, almindelig hækklipning, græsslåning, rydning af krat, snerydning og nyanlæg af haver. Især beskæring og hækklipning kan være en befrielse at få hjælp til, idet de som oftest er halv- og heldagsprojekter. Samtidig er det også en god idé, at få professionel hjælp til den slags, hvis du ikke har tid til at sætte dig ind i, hvordan man gør. Nogle træer og buske kan fx ikke tåle at blive beskåret om vinteren, og sjusket beskæring kan være skadelig for træet eller busken – såvel som en torn i øjet på dig!

Invester i din have!

Skal du have nyanlagt din have, er det også en god idé at få en gartner med ind over. Især hvis du ønsker løsninger, som er mere komplicerede. For det er med haver, som med alt andet: Bliver det ikke gjort ordentligt fra starten, bliver det både dyrt og tidskrævende at vedligeholde det i længden. Så selvom du kunne spare nogle penge på gør-det-selv nu og her, så risikerer du, at det bliver noget værre rod at vedligeholde. Hertil er det ikke en dum idé at investere i din have. For ligesom med resten af din ejendom, så gør godt og flot håndværk i din have det nemmere at sælge huset igen, når den dag kommer.

Tags:

Der er ingen kommentarer endnu

Hvorfor ikke være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *