Cannabisolie

Cannabisolie til smertelindring

Der har de seneste år været en meget stor stigning i personer, som anvender cannabisolie til smertelindring, men det har samtidigt ført til en heftig debat om hvorvidt cannabisolien bør gøres lovlig i Danmark. CBD-olien er lovlig men cannabisolie indeholdende det euforiserende stof THC er ulovligt. Det er lovligt i mange omkringliggende lande, hvorfor danskere med interesse for cannabis til medicinsk brug importerer olien ulovligt. Men hvorfor er olien blevet så populær? Det undrer måske mange, da der ikke er et reelt videnskabeligt grundlag der siger noget om, at olien egentligt har en gavnlig effekt. Samtidig er den kollektive viden om eventuelle bivirkninger også meget begrænset, hvorfor brugen af cannabisolie til smertelindring møder stor modstand fra et bredt felt af læger og politikere.

På trods af, at cannabisolie ikke er decideret lovligt i Danmark, ligesom produkter indeholdende det euforiserende stof THC heller ikke er, kan du sagtens få fingrene i de gyldne dråber. Især internettet bugner af CBD-olier, som er lovligt i Danmark. Du kan få CBD-olie, som altså er cannabisolie, i forskellige styrker alt efter hvad dit behov er. Det er oftest en god idé at starte med en lavere dosis og løbende opjustere, hvis du oplever, at mængden af CBD i olien er for lav.

Hvorfor cannabisolie til smertelindring?

THC er en såkaldt cannabinoid, men det er stoffet CBD også, som findes i cannabisolie. Det er denne faktor, som mange oplever som smertelindrende og det er derfor, at mange personer som lider af langvarige eller måske endda kroniske smerter tyer til cannabisolie. Cannabisolie bruges ikke kun til at lindre fysiske smerter, men mange patienter med psykiske lidelser finder også ro ved brug af cannabisolie i deres dagligdag. Doserne er vidt forskellige og der er som sagt intet videnskabeligt belæg for de mange positive påstande, men ét er dog sikkert – Det virker til, at cannabisolien er kommet for at blive og på sigt er der også mulighed for, at cannabis bliver godkendt til medicinsk brug.

Per 1. januar træder en ny ordning nemlig i kraft herhjemme, hvor en udvalgt patientgruppe får lov at prøve kræfter med medicinsk cannabis til rekreationelt brug. Formålet med forsøgsordningen er, at man vil forsøge at påvise, om den medicinske cannabisolie rent faktisk har et helende element i sig. Kræftens Bekæmpelse, som er en af de mest anerkendte foreninger for kræftramte og kræftforskning herhjemme, har talt positivt om virkningerne af CBD-olie til smertelindring på kræftpatienter. Der er den seneste tid blevet talt en del om modtagere af kemobehandlinger, som bruger cannabisolie til at formindske eftervirkningerne af den hårde kemoterapi, blandt andet at mindske kvalme og øge appettiten. De understreger dog ligeledes på det kraftigste, at der ikke er et egentligt videnskabeligt bevis på virkningen, men meget tyder på, at cannabisolien er kommet for at blive når det kommer til smertelindring og den nye ordning i 2018 vil helt sikkert være med til at kaste lys over brugen.

Tags:

Der er ingen kommentarer endnu

Hvorfor ikke være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *