lammeskind

Brug lammeskind og indret din bolig efter moden

Modeverdenen er kendt for at være omskiftelig og hele tiden komme med nye trends og fænomener, også når det kommer til indretning. Moden følger tiden, hvilket er tydligt når man ser på, hvordan boligindretningen var i f.eks. 60’erne, 70’erne og 80’erne. En trend der især har været oppe i tiden er den minimalistiske indretning, der samtidig er meget ”skandinavisk” i sit udtryk, med hvide vægge, få farver og ingen overflødelige elementer. Noget nyt, der begynder at få tag i skandinaverne er at anvende naturmaterialer i indretningen, og ganske enkelt invitere naturen indenfor i ens hjem, hvor der skabes en kontrast mellem den hårde og kliniske minimalisme, og de bløde, naturlige former.

Lammeskind – en ny del af dansk design

Den danske indretningsmode, og generelt den skandinaviske, er verdenskendt for at være utrolig smuk, anvendelig og altid af høj kvalitet. Desuden er den kendt for dens enkelte minimalisme, hvor det vigtigste er at skabe rene linjer, og at der er masser af lys, hvilket gør at den hvide farve ofte bruges igen og igen. I længden kan det dog blive meget hårdt og koldt at se på, hvilket netop er grunden til at naturmaterialerne er blevet budt velkommen i de danske hjem. Nogle af de mest populære materialer i denne nye ”naturlige” boligindretning er træ og skind, f.eks. har det været populært at hænge en gren op, og bruge den som tøjstativ, hvilket giver en smuk og anderledes effekt, der både er naturlig og unik. En anden populær trend er at anvende lammeskind, hvilket er en yderst behagelig én af slagsen. Hvis man f.eks. har en gammel lænestol, og gerne vil give den et ekstra pift, så kan man ligge sådan et skind henover, hvilket både gør den blødere, og samtidig leger man med forskellige materialer, hvilket får den til at se ud på en helt ny måde, og skaber et fedt udtryk. Man kan også slænge skindet henover sofaen, eller lægge det på gulvet, alt efter hvilken stil man går efter. Under alle omstændigheder kan man gennem indretningen afspejle ens personlige stil, og vise hele verden, hvem man er.

Lammeskind er også en del af den danske hygge

En anden grund til at lammeskindet er blevet så populært i Danmark skyldes at denne bløde og lune dekorationsgenstand passer så godt ind i vores hyggementalitet. I vintermånederne kryber danskerne sammen under tæppet på sofaen, med uldsokker på, mens de drikker the eller kaffe og hygger med familie og venner. Klimaet er til det, og det er en vigtig del af det at være dansker. De naturlige materialer giver næsten et indtryk af, at man sidder ude i en skov rundt om et lejerbål, og kan glemme ens travle og krævende hverdag, hvor man konstant skal præstere, blot for en kort stund. For mange er det vigtigt at deres hjem er indrettet på en måde, så det både er praktisk, nemt at gøre rent, m.m., men også at der er masser af plads til afslapning og hygge.

Tags:

Der er ingen kommentarer endnu

Hvorfor ikke være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *